Nogle gange må man tage initiativet

Der vil hele tiden være ting og opgaver, hvor det kræver at en person er initiativtageren. På arbejdet har man måske en række opgaver, som skal ordnes i et gruppeforum. Det kan dog være svært altid at komme ordentligt i gang. Specielt hvis man ikke har en overordnet, som direkte står og fortæller en hvordan det skal ske. Her er det vigtigt at man nogle gange ser ud over dette, og vælger at være personen som tager initiativet. Det skaber ikke kun respekt og gode forhold blandt ens medarbejdere – det giver også ledelsen en følelse af at man er en god og motiveret medarbejder, som gerne ser at tingene bliver gjort ordentligt.

Også i det private kan man af og til føle, at det kunne være rart med en initiativtager. For at tage et lille eksempel – hvis man har prøvet at skulle arrangere en rejse med venner og bekendte, ved man at det kan være en stor opgave at skulle få alle til at melde tilbage, og få den sat sammen på en måde så alle er glade. Hvis der mangler en initiativtager for det hele, ender den planlagte rejse måske i vasken. Her er det vigtigt at man husker, at det sjældent er manglende vilje fra de forskellige parter, som gør at dette sker. Det er simpelthen ofte fordi folk er tilbageholdende med at tage ”lederrollen” for det hele. Her skal man ikke være bange for selv at markere, og tage teten i planlægningen. De forskellige parter vil i sidste ende takke en, for at man gad tage rollen, og være ham som fik det hele sat i gang.

Det er sundt at kunne sætte ting i gang, og det er en rar måde at have folk til at kende en på. I første omgang kan det sagtens føles hårdt, men når man først vænner sig til at tage ledelsen i forskellige henseende, vil det hurtigt blive noget man er god til.