Er viden lige med succes?

Vi har lært lige siden vi blev født. Hvordan man bevæger arme og ben, styrer ens sanser, taler ens modersmål og cykler på cykel. I Danmark har vi et godt og veludbygget skolesystem, hvor man i 5-6 års alderen typisk begynder at gå i skole. Herfra vokser vi op i et system. hvor det er ganske normalt at sidde på en bænk og terpe viden, eller blive testet i vores forskellige færdigheder. Det er en del af at vokse op, og blive den man er. Det er vigtigt med en række viden, som kan lægge til grund for alt andet man lærer. De fleste er formentlig glade for at kunne læse og skrive.

Men er det nødvendigt at være fyldt med en masse paratviden, for at kunne klare sig godt i verden? Hvad hvis man har et ønske om at tjene mange penge, eller bo i et pænt hus, men ikke kan navnet på hovedstaden i Turkmenistan? Man behøver ikke nødvendigvis at være den klogeste person, for at have det rigtig godt. Der findes en masse mennesker med alverdens viden, som lever præcist ligesom du og jeg. Det er ikke nødvendigvis succesfulde, bare fordi de er kloge. Succes afhænger nemlig primært af ens flid og gåpåmod, noget som man ikke kan måle på samme måde.

Det er selvfølgelig klart at noget bestemt viden er nødvendigt, hvis man vil arbejde inden for et specifikt område. Det er eksempelvis meget nyttigt at kende til fagterminologien inden for murer- og tømmerarbejde, hvis det er noget man beskæftiger sig med. Men du skal ikke være fyldt med en hel masse paratviden, for at kunne klare det godt her i livet. Det vigtigste er at man er parat til at arbejde målrettet, og at man er åben for at lære sig ny viden, som rent faktisk er brugbart ift. Det man laver.