Husk at have kvalitetstid med hinanden

At få børn er intet mindre end det skønneste der kan ske i et voksent menneskes liv. Det er en tid fyldt med glæde, overraskelser, og enormt meget kærlighed. Der hersker ingen tvivl om, at forældre elsker deres børn overalt på jorden og nyder tid sammen med dem. Men som forældre har man selvfølgelig også meget at se til, med de mange gøremål og pligter som hverdagen byder på. Det kan i denne tid godt blive svært at få noget voksen-tid sammen som ægtepar eller kærester. Denne tid bliver måske nedprioriteret, glemt eller også er der bare slet ikke tid til det.

Men at bruge lidt alene-tid med ham eller hende du elsker, betyder bare rigtig meget. Det er vigtigt at holde kærligheden ved lige og i live. Meget af det romantiske kan godt falde fra, når man skal skifte børn, hente dem, lave mad, rydde op, gøre rent og alle de andre gøremål. Prioriter at putte børnene en time tidligere, så i har lidt tid sammen hvor i kan få snakket som voksne mennesker og slappet af. De fleste familier har også nogle bedsteforældre til børnene, som kun elsker at bruge tid sammen med dem. Brug dem til at sende børnene på weekend, så i kan få nogle dage hvor i bare er jer. Det behøver ikke være ofte – et par gange om året gør at i får det pusterum som man godt kan have brug for og giver et overskud i hverdagen.

Husk at komplementer hinanden. Komplimenter er en lille ting som kan gøre din partner glad i den travle hverdag. Tag ud og spis en gang hver anden uge, tag en tur ind i byen og få en kop kaffe engang imellem, eller noget helt andet. Det behøver ikke være det store, da de små ting også kan gøre en kæmpe forskel. Når jeres børn kan mærke at i er glade for hinanden, bliver de glade og trygge. Man kan godt komme til at glemme at holde romantikken ved lige, men det gør en større forskel end man tror, både for jer selv og jeres børn.