Til- og frameld de sociale medier

I dag er vi ikke længere kun forbundet via dagligdagen hvor vi møder hinanden. Mange generationer er allerede vokset op med at det er helt normalt, at man aldrig rigtig er helt ”off”. De fleste kan kontaktes på den ene eller den anden måde, selvom man ikke er i nærheden af dem. Enten igennem et opkald, en besked, eller de sociale medier. Det er ganske fantastisk, at det er blevet så nemt at kontakte hinanden. De sociale medier har også muliggjort at vi kan oprette forbindelse til gamle skolekammerater, og andre som man har haft et forhold til igennem livet.

Det er ganske normalt at man ikke hørte noget fra mange af ens gamle gymnasie- og folkeskolekammerater, efter man stoppede på skolen. Men med en simpel venneforbindelse, kan man i dag holde sig opdateret på hvad de alle går og foretager sig. Her kan Facebook selvfølgelig tage størstedelen af æren, for at have skabt et netværk hvor ting som dette er muligt. Størstedelen af danskerne har i dag en Facebook profil, hvor de kan vælge at dele små bidder af deres liv på nettet, til venner og bekendte.

Men de sociale medier skal heller ikke gå hen og blive en belastning for en. I dag er det langt fra kun facebook som man har at vælge imellem, hvis man vil være tilmeldt et socialt medie. Der findes mange forskellige sociale medier, som har hvert deres formål. Her kan man bl.a. nævne Instagram, Snapchat og Twitter. De er indrettet på en helt anden måde, og har et andet formål. Er man derfor ikke tilfreds med måden facebook virker på, kan man jo passende tilmelde sig disse i stedet. Det kan også være at man så får bedre mulighed for at ”koble fra”, uden at skulle besvare beskeder og notifikationer hele tiden. Man kan også være medlem af alle på samme tid. En stor del af befolkningen har glæde af at bruge flere end et socialt medie.